Stillingsbeskrivelse
Studerende hos Plesner – en stærk start på din karriere
Vil du kickstarte din juridiske karriere med praktisk erfaring i et af Danmarks førende advokathuse? Som studerende hos Plesner bliver du en del af et stærkt fagligt og socialt fællesskab, hvor du arbejder tæt sammen med nogle af landets dygtigste specialister.
“Mit studiejob i Plesner giver mig en god indsigt i juraens mange facetter, og hvordan jeg kan bruge den i praksis. Jeg lærer noget nyt hele tiden – og den udvikling betyder meget for mig.”
-Frederikke Jensen, Law Student
Sammen skaber vi værdi
Som studerende hos Plesner bliver du en del af en hverdag præget af høj faglighed og tæt samarbejde. Du får mulighed for at arbejde med reelle juridiske problemstillinger, assistere på komplekse sager og opleve, hvordan jura omsættes til værdiskabende rådgivning for klienter.
Vi tilpasser opgaverne til din erfaring og udvikling – og du vil altid have dygtige kolleger at sparre med.
Du vil blandt andet:
assistere med juridisk research, analyser og notater
hjælpe med at forberede retsmøder og klientmøder
udarbejde og gennemgå juridiske dokumenter og kontrakter
deltage i projektarbejde og interne møder
få indsigt i, hvordan vi arbejder med transaktioner, konfliktløsning og erhvervsjuridisk rådgivning
Vi prioriterer din faglige og personlige udvikling og støtter dig i at finde din vej. Har du allerede et særligt fagområde, der interesserer dig, er du velkommen til at nævne det i din ansøgning – vi forsøger at matche dig med de rette opgaver og teams.
"Jeg får mulighed for at udvikle mig i et stærkt fagligt og socialt miljø, samtidig med at jeg får indblik i det juridiske arbejde på et af landets største advokatkontorer."
– Marco Abildsten, Legal Intern
Hvem er du?
Vi søger løbende engagerede og dygtige erhvervsjura- og jurastuderende med skarp analytisk sans, gode samarbejdsevner og lysten til at udvikle sig i en fagligt stærk og ambitiøs organisation.
Hos os handler det ikke kun om dine karakterer, men også om din lyst til at lære nyt og tage ansvar i takt med din udvikling. Du har gode kommunikations- og samarbejdsevner, og så er du proaktiv og kan arbejde selvstændigt.
Vi ansætter studerende fra universiteterne i både København, Odense, Aarhus og Aalborg. Bor du i Aarhus eller Aalborg, har vi en velfungerende pendlerordning, hvor du arbejder én dag om ugen hos os i København.
Fleksibilitet og faglig udvikling
Hos Plesner får du praktisk erfaring i et dynamisk miljø præget af samarbejde, sparring og faglig udvikling.
Din uddannelse er vigtig - også for os. Derfor er der fleksibilitet i forhold til dit studie og eksamener, og under specialet får du fire måneders orlov med løn. Du kan skrive specialet på kontoret og få faglig sparring undervejs.
Vi har et stærkt studenterfællesskab og arrangerer løbende sociale aktiviteter, hvor du kan udvide dit netværk. Vi har blandt andet en årlig StudenterCamp, hvor vores mere end 100 studerende er samlet.
Som studerende arbejder du 16 timer om ugen fordelt på to dage. Læser du i Aalborg eller Aarhus, arbejder du 8 timer én dag om ugen og indgår på lige fod med de andre studerende. Dine opgaver passer til den tid, du er her.
Vi glæder os til at høre fra dig
Vil du med på holdet? Så send din ansøgning, CV og relevante dokumenter til os. Vi behandler ansøgninger løbende.
Vil du vide mere om stillingen eller Plesner, er du meget velkommen til at kontakte vores HR-team på 33 12 11 33.
Førende advokatvirksomhed med fokus på relationer og udvikling
Plesner er et af Danmarks største uafhængige advokatvirksomheder med mere end 630 kolleger. Hos os står relationer, tillid og faglig ekspertise i centrum. Vi fremmer en inkluderende kultur med fokus på mangfoldighed og personlig udvikling.
Vores stærke globale netværk sikrer rådgivning på tværs af grænser, og vores 100-årige historie viser vores dedikation og succes.
Se mere om vores hverdag, og hvordan det er at være en del af Plesner på vores Instagram-profil Plesnerlawfirm og på vores karriereside.
Stillingskrav
. -
eller
Færdig!
Din ansøgning er blevet indsendt.
Du har allerede søgt dette job
Vi sætter pris på din interesse i denne stilling. Desværre har du allerede søgt dette job.

