Skip to content

Supportere – opstart august 2026 (2)

  • Lokalt
    • København, Hovedstaden, Danmark
  • Plesner

Stillingsbeskrivelse

Vi søger supportere (piccoline/piccolo)

Stillingerne er tidsbegrænsede med en varighed på ét år og løber fra 1. august 2026 til 31. juli 2027. Arbejdstiden er 37,5 timer om ugen ekskl. en daglig frokostpause på 30 minutter.

Om stillingen

Som supporter bliver du et centralt omdrejningspunkt for en bred vifte af opgaver, der vil bidrage til at udvikle dine personlige og faglige kompetencer. Du får en varieret hverdag i et travlt, internationalt arbejdsmiljø, hvor opgaverne løbende tilrettelægges efter husets aktuelle behov.

Du bliver en del af Plesners supporterteam, som arbejder tæt sammen og løser opgaver på tværs af organisationen.

 

Vi forventer, at du

er student fra gymnasiet eller handelsskolen og er ansvarsbevidst, mødestabil og serviceminded. Du har sans for orden, bevarer overblikket – også i en travl hverdag – og møder dine opgaver med godt humør og gåpåmod. Derudover har du gode skriftlige og mundtlige danskkundskaber, er stærk i matematik og har et solidt kendskab til fx Windows-baserede programmer.

Dine arbejdsopgaver

Du vil hjælpe med en lang række forskelligartede opgaver. Ud over administrative opgaver vil dit arbejde bl.a. omfatte kopierings- og scanningsopgaver i både større og mindre omfang, sortering og organisering af dokumenter, ærinder i byen, rejsebestilling, sagsoprettelse, fysisk og elektronisk arkivering, opdatering af dataark samt scanning og fordeling af post.

Din indsats bidrager til at lette hverdagen for både jurister og administrative medarbejdere.

 

Vil du vide mere

om stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Service Manager Merry Hansen på telefon 33 12 11 33.

 

Sådan søger du

Du søger via dette link, hvorefter du modtager ansøgningsskema. Ansøgningsfristen er den 24. februar 2026.

Stillingskrav

eller